OK Syd

Brombjerg 49

6310 Broager

Tlf. 5171 8294

E-mail: formand [hos] oksyd.dk

Bankkonto, løbskonto og CVR nr.:

reg. nr. 8010   kontonr.  7302525

CVR nummer 2969 9933



Du er på siden: Arkivet -> 2019

JFM på Langeland

JFM blev afholdt den 17.-18. august i skovene omkring Lohals. Som altid var der stafet om lørdagen og JFM lang om søndagen. Derudover kunne man i år deltage i et lille sprintløb lørdag sidst på eftermiddagen. Her var der fællesstart og to baner at vælge imellem.

OK Syd havde arrangeret klubtur med overnatning på Vejskrækgården fra fredag til søndag. I alt deltog 17 medlemmer. Vi havde lejet et tilhørende fælleslokale, hvor vi havde fælles morgenmad og madpakkesmøring. Lørdag aften var vi til grillbuffet på Lohals Camping.

OK Syd havde fire stafet hold med : to hold i H50, et i H70 og et i D/H min 185.

Klassen D/H min 185 havde deltagelse af syv hold. OK Syds hold bestående af Jørn Klausen, Hanne Ljungberg og Karsten Jøhnk vandt guld.

OK Syd fik ingen medaljer til JFM lang.


Resultater

Jørn, Hanne og Karsten blev Jysk mester i stafet i klassen Min 185 år.


SM stafet

OK Syd havde kun tre hold med til SM stafet i Jels skovene. I alt deltog 15 hold.

Karsten Jøhnk, Benny Blaudzun og Bjarne Johannsen vandt sølv, trods en ikke helt fair konkurrence.

Det viste sig, at stafetten ikke overholdt de normale stafetregler, hvor løberne ved stafettens afslutning skal ha’ løbet samme længde og haft de samme poster.

Her var tre gaflingsposter til to ture, og i øvrigt havde løberne på samme hold de samme gaflingsposter !


Resultater

OK Syd hold der vandt en sølvmedalje. Karsten, Benny og Bjarne


SM sprint

SM sprint blev afviklet i Gråsten By på et helt nyt sprintkort tegnet af John Bargmeyer. John var også banelægger og havde lavet nogle spændende og drilske baner.

Der var 62 tilmeldte løbere, der fik en fin tur rundt i Gråsten.

Vi var heldige med vejret, da regnen først rigtig begyndte efter, at alle var i mål.


OK Syd fik 5 sønderjyske mestre:

Mille Borgen Mikkelsen D13-16, Bjarne Johannsen H45-54 , Rasmus Ejlersen H35-44, Malthe Johannsen H17-20 og Karsten Jøhnk H55-64.


Tillykke.


Sydkredsens Æresplatte uddelt til Finn Hove

Platten uddeles hvert år ved Sydkredsens repræsentantskabsmøde til en eller flere personer, som yder, eller har ydet en bemærkelsesværdig indsats til fordel for orienteringssporten. Tildelingsproceduren er så vidt vides ikke nedfældet, men følger statutten for ovenstående fad. Det vil sige at de tre seneste modtagere af fadet stikker hovederne sammen og indstiller årets modtager af hæderen.

Æresplatten blev overrakt af kredsformand Kate Kanstrup.


Stort tillykke til Finn


Læs begrundelsen for tildelingen her.


Tekniktræning for børn og voksne

I forbindelse med generalforsamling lørdag den 26. januar stod klubben for teknisk træning for løbere der løber mellemsvær baner. Der var et fint fremmøde med en 20 deltagere. Der var både rutinerede og nye med til træningen som foregik i et lokale på Ahlmannsparken i Gråsten.

Der blev snakket om kompas, signature, postbeskrivelser og ledelinjer. Bagefter kunne man så afprøve teknikken ved træningsløbet i Gråsten skov.

Efter træningsløbet blev der afholdt generalforsamling hvor der også var mange fremmødte.

Der blev også uddelt medaljer fra Klubmesterskaberne og fra SM-nat.

Edit, Hanne, Karsten og Rasmus vandt deres klasse til klubmesterskaberne. Frede, Peter, Ulla var ikke tilstede og får medaljen senere.


Matriale fra kurset:

Postbeskrivelser.pdf

IOF postbeskrivelser 2018.pdf

Signaturforklaring.pdf

Signaturforklaring og International postbeskrivelse.pdf

Sådan udtager du en kompaskurs.pdf


Og kortene som vi skal løbe divisionsløb på i år:

Grøften Krengerup.pdf

Munkebjerg.pdf

Karsten og Jørn fik deres medaljer for sejren i deres klasse til SM-nat i Gråsten skov.