Du er på siden: Arkivet -> 2021

DM nat

Årets sidste DM, DM nat, blev afholdt i Avnstrup skov, en del af Bidstrup Skovene, med OK Roskilde som arrangør.


Terrænet var en blanding af forholdsvis let gennemløbelig skov med flere tætte områder med store væltede træer og trærødder.


OK Syd havde to deltagere med, der begge fik pæne placeringer:


Hanne Ljungberg fik bronzemedalje i D60

Karsten Jøhnk blev nummer 8 i H55.


Divisionsmatch i Frederikshåb Plantage

I weekenden løb 2. division den anden match i årets divisionsturnering. Her skulle OK Syd forsøge at leve op til det flotte resultat fra den første match, hvor vi blev nummer 2.

Vejret var fantastisk, og de 27 OK Syd løbere sørgede for, at klubben igen blev nummer 2.

Stillingen i 2. division er nu:

  1. Fros/Melfar med 20 matchpoint
  2. OK Syd med 16 matchpoint
  3. Svendborg med 9 matchpoint
  4. Esbjerg med 8 matchpoint
  5. Fåborg med 7 matchpoint
  6. West/Ribe med 0 matchpoint

Den tredje og sidste match løbes den 24/10 i Billund.


Løbets hjemmeside med o-track, resultater og divisiosresultat mm.

IMG_20210926_093801
IMG_20210926_100010
IMG_20210926_100038
IMG_20210926_100120
IMG_20210926_113332
IMG_20210926_114041
IMG_20210926_120015
IMG_20210926_120023
IMG_20210926_120042
IMG_20210926_122534
IMG_20210926_122556
IMG_20210926_122648
IMG_20210926_122703
IMG_20210926_124152
Finns bane
IMG_20210926_124254_DCE
IMG_20210926_125601_DCE
IMG_20210926_130317_DCE


Guld til OK Syd ved danmarksmesterskabet i stafetorientering

Ved lørdagens Danmarksmesterskab i stafetorienteringsløb var der guld til et OK Syd-hold.

Orienteringsklubben OK Syd stillede med et hold i D/H185 klassen. I denne klasse skal de tre løberes alder tilsammen være mindst 185 år, og der skal være mindst en dameløber på holdet. OK Syds hold bestod af Jørn Klausen, Hanne Ljungberg og Karsten Jøhnk.

Stævnet fandt sted i Blåbjerg plantage og banerne var teknisk krævende, eller som der står i indbydelsen ”Klitplantage med fyr og granskov – visse steder egekrat og et større hedeområde. Meget varieret gennemløbelighed.” 

Men vejret var fremragende og de arrangerende klubber, OK West og OK Esbjerg, kunne glæde sig over mere end 500 deltagere i alderen 12 til 80 år og et meget vellykket arrangement.

For OK Syds hold var løbet meget spændende. Efter 1.tur (Jørn Klausen) lå holdet nummer fem, mens Hanne Ljungberg efter 2. tur kunne sende Karsten i skoven som nummer to. Det lykkedes Karsten at løbe holdet op på en 1. plads, idet han kom i mål ni sekunder foran nummer 2.


SM-stafet i Arrild Ferieby

De prangende resultater udeblev desværre for OK Syd i weekendens SM Stafet i Arrild Ferieby. HTF tog alle tre podiepladser.

Mit eget løb kunne næsten ikke have startet værre. Jeg skulle løbe som den første og spænede afsted, men fik ikke kigget grundigt nok på kortet, og i min (alt for store) iver efter at lægge godt fra land, endte jeg i stedet med det et stort bom allerede på post 1!  – den slags trækker jeg typisk med igennem det meste af løbet. Post 2 og 3 gik dog nogenlunde, men ved post 4 fik jeg igen rodet rundt i det og kom også skævt ind på 5’eren. Kunne slet ikke finde ro og rytme i kortlæsningen. Jeg måtte faktisk helt hen efter post 9 før end jeg fandt rytmen og herfra gik det (næsten) som smurt. Der var 18 poster i alt på banen og der skulle gå lidt over 40 minutter inden jeg kom i mål og fik sendt Hanne afsted ud på anden tur. På en god dag kunne jeg i hvert fald godt være 5-7 minutter bedre, men sådan skulle det ikke lige være denne lørdag i Arrild.


OK Syd stillede med fire hold i alt og vi havde tillige Edit med som ekstra hepper. Som billederne viser, så kæmpede vi hver især det bedste vi kunne, men det rakte altså ikke til nogen topplacering. Trods de lidt magre resultater så scorede vi højt på hygge og fællesskab. Det får man godt nok ingen medaljer for, men det har nu alligevel en vis værdi.


Vh, Johnni Perschke

DSC05034
DSC05033
DSC03051
2021-08-14 14.40.05
2021-08-14 14.47.26
2021-08-14 14.48.05-1
2021-08-14 14.48.12
2021-08-14 15.03.28-1
2021-08-14 15.07.16
2021-08-14 15.30.39
2021-08-14 14.31.09
2021-08-14 15.45.09-1
DSC05035
2021-08-14 15.45.17-1
DSC05036
2021-08-14 16.01.06-1


Vikingedysten

OK Syd vandt vikingehjelmen, da vi var største klub.

Malte og Martina vandt deres klasse


Erfaringer som banelægger ved SM-lang

Som jeg lovede på generalforsamlingen kommer her et lille skriv vedrørende SM Lang.
Jeg har været medlem af klubben siden 2013, men er alligevel relativt ny som Banelægger. Jeg lavede mit første løb, som et coronaløb, i vinters. Læg hertil et vinterferieløb i uge 7, samt et træningsløb i det tidlige forår. Disse tre træningsløb udgjorde min sparsomme banelæggererfaring forud for SM Lang.


Alligevel, synes jeg selv, at banerne til SM Lang var blevet rigtigt gode, det samme gav en del erfarne orienteringsløbere udtryk for, efter løbet. Altid herligt at få ros. At et par af posterne så ikke stod ved den helt korrekte trærod, eller lidt forskudt i forhold til slugten, er selvfølgeligt ikke godt nok, men det ødelægger ikke det store billede for mig. Jeg synes det gik godt – og jeg har mod på mere.


Da jeg startede som banelægger var det Mogens Thomsen der tålmodigt, og med stor kyndighed, introducerede mig for det, og han løb kontrol på mine første baner. Han skulle også have været min hjælper til SM Lang. Med hans pludselige bortgang sprang Michael Termansen til for at hjælpe. Tak til Michael for det, det var virkelig værdsat. Hanne og Karsten ankom i rigtig god tid og gav en hånd med. Og pludselig dukkede Martina op med friskbagt kage. Helt fantastisk. Havde aldrig klaret alt det praktiske uden hjælp.


Der er mere arbejde i sådan et arrangement end jeg lige umiddelbart havde regnet med. Udover de mange aftener ved PC’eren og rekognosceringsturene i skoven var der også rigeligt at lave med at indsamle materiel, udsætte poster, opstille start- og målområderne, resultatformidling mv.. Så jeg var træt, men glad og tilfreds, da jeg lørdag aften endelig kunne slænge mig på sofaen.

Søndag sendte jeg en mail til Birger, hvor jeg meddelte ham, at han gerne må sætte mig på terminslisten en enkelt gang eller to hen over sommer- og efterårssæsonen. Jeg har i hvert fald mere mod på at være banelægger.


Vi ses i skoven.

Johnni


OK Syd

Brombjerg 49

6310 Broager

Tlf. 5171 8294

E-mail: formand [hos] oksyd.dk

Bankkonto, løbskonto og CVR nr.:

reg. nr. 8010   kontonr.  7302525

CVR nummer 2969 9933