OK Syd

Brombjerg 49

6310 Broager

Tlf. 5171 8294

E-mail: formand [hos] oksyd.dk

Bankkonto, løbskonto og CVR nr.:

reg. nr. 8010   kontonr.  7302525

CVR nummer 2969 9933



Du er på siden: Arkivet -> 2018

Bronzemedalje til DM nat

06.10.18

Ved DM nat i Rørvig Sandflugtsplantage i Odsherred, vandt Karsten en fornem bronzemedalje i H55 kun 14 sekunder fra en sølvmedalje og 1 minut og 14 sekunder fra en guldmedalje.

Klassen var stærkt besat med 22 løbere. Karsten løb sikkert på det meste af banen, men på de sidste to poster svigtede koncentrationen, og han tabte tid.

Hanne var kun 35 sek. fra en bronzeplads, men hun havde desværre en post hvor hun begyndte at lede efter posten alt for tideligt og mistede over 4 minutter.

Rørvig Sandflugtsplantage er en meget spændende skov fyldt med indlandsklitter og bestemt et besøg værd.


Se resultater, O-track, baner  mm. fra løbet.


DM Mellem sølv til OK Syd

25.08.18

Til DM mellem i lørdags ved Højgård skov lidt nord for Vejle fik OK Syd en sølvmedalje. Det var Hanne der i D-60 blev nr. 2 knap to minutter efter Inge Jensen fra Odense. Karsten blev nr. 5 i H-55 et minut og 5 sek. fra 1. pladsen.

Se resultater, O-track, baner og billeder mm. fra løbet i menupunktet "Efter løbet".

Stort tillykke med medaljen til Hanne


Jysk Fynsk Mesterskab i stafet

18.08.18

JFM blev afviklet i Fløjstrup ved Århus.

OK Syd havde et enkelt hold med i klassen D/H 185. Holdet bestod af Mogens Thomsen, Hanne Ljungberg og Karsten Jøhnk og var forsvarende mestre fra 2017.

Mogens løb første tur og løb de 3,5 km på 43.52, 7.45 efter den førende løber. Hanne løb således ud på andenpladsen. Gennemførte i tiden 42.09, og trods flere store bom, lykkedes det at overhale det førende hold, så Karsten kunne løbe i skoven som førende løber. Med et sikkert løb i tiden 28.11 kunne Karsten derefter sikre mesterskabet med over 20 minutter ned til nummer to.


Venla og Jukola

09.06.18

OK Syd havde igen både et Venla (damestafet) og Jukala (herrestafet) hold til Finland.

Verdens største orienteringsstafet blev i år afholdt ved Lahti. Det var i år meget varmt og tørt. Begge hold gennemførte i flot stil.


Se billeder, resultater og GPS vejvalg fra løbet både med eliten (GPS-tracking) og andre (Routegadget).

Damerne har holdnr.1121 og herrene har holdnr. 1364



Freja vinder af Påskeløbet 2018 i sin klasse

31.03.18

OK Syd havde klubtur til påskeløbet på Fanø. Det lykkedes flot af Freja at vinde påskeløbet første gang hun var med!!


I påsken deltog 25 orienteringsløbere fra OK Syd i det traditionsrige påskeløb, med løb skærtorsdag, langfredag og påskelørdag. Løbet foregik i år på Fanø, der er kendt for at ha’ noget af Danmarks sværeste orienteringsterræn. Der var dermed rigeligt med udfordringer for løberne, der også måtte slås med kulde, sne og kraftig blæst.

Flere af løberne gennemførte ikke alle dagene, mens andre brugte meget lang tid. Klubbens nyeste løber Freja Paulsen havde dog stor succes og vandt alle tre dage, og blev dermed samlet vinder af D20B.


Freja godt pakket ind til præmieoverrækkelsen for den samlede sejr til Påskeløbet i D20B

Hun vandt forøvrigt alle tre dage.


Billeder fra Påsketuren


Trimtext løbebluse i klubbens farver

17.03.18

Klubben vil gerne støtte at alle klubbens medlemmer kan få en ny Trimtext løbebluse i klubbens farver. Derfor vil det være muligt at bestille en ny løbebluse til kun 100kr.


Blusen kan bestilles i korte eller lange ærmer, samt som herre eller dame model. Designet er det samme som fra de sidste to bestillinger og kan ses her: http://preview.trimtex.ee/project/59f1bd575ace6/59f1bda47fa39.


Bestilling foretages ved at sende en mail senest d. 20 april til John (brombjerg49 [hos] gmail.com) med oplysninger om:


- Herre model (Unisex) eller Dame (Rapid Women).

- Korte eller lange ærmer.

- Størrelsen som er:

            Junior: 130-160 cm

            Herre: Small - 3XL

            Dame: XS - XXL


Hvis du er i tvivl om størrelsen, så kontakt John B.


NB; alle som senest har bestilt en løbebluse vil få blusen til 100kr.


Ny formand i OK Syd

27.01.18

Efter 18 år som formand for klubben, heraf de 16 år i Sønderborg Orienteringsklub, har Birger Jønsson valgt at stoppe. Han er blevet afløst af Rasmus Ejlersen, der nu er ny formand for OK Syd. John Bargmeyer er blevet ny næstformand.

Birger er trådt ud af bestyrelsen men vil fortsat stå for en del praktiske opgaver, som f. eks. skovtilladelse og terminslisteplanlægning.

Og så får han meget mere tid til at løbe træningsløb og åbne løb.


Der blev bragt et indslag i Jyske vestkysten.

Rasmus ny formand i OK Syd


Finn Hove blev hædret med Tinfadet

27.01.18

Finn Hove fra Aabenraa blev hædret med Tinfadet for en særlig indsats for klubben. Finn Hove gør en stor indsats inden

for skoleorientering og åben skole med tegning af orienteringskort over skoler.


Finn Hove får overrakt Tinfadet af Birger