Du er på siden: Arkivet -> 2022

Juleløb på Kær Vestermark

Så blev årets juleløb afholdt. Det var i år flyttet til Kær Vestermark på Kær. Der var 23 mødt op til at gå en tur rundt på Kær Vestermark og løse nogle spørgsmål. Det var glædeligt at der var så mange med i år.

Juleløbet har været afholdt siden 1969 med nogle enkelte afbrydelser. I begyndelsen var der ca. 100 deltagere som var med og så var der julemiddag bagefter.

Igen i år var det Birger der stod for æbleskiver, Gløgg og kakao, der var klar til deltagerne når de kom hjem fra gåturen.

Der var spænding om hvem der skulle vinde juleforklædet, da fire hold endte på 10 rigtige ud af de 13 opgaver. Ved lodtrækning ved Freja, blev det Bente og Peter der vandt og fik retten til at lave næste års juleløb.


Se billeder fra Juleløbet

Vinder af juleløbet i 2022 Bente og Peter


SM-lang

Årets sidste SM blev afholdt i Sturbøl plantage. OK Syd stillede op med 17 deltagere, som er det største antal på udebane i lang tid.


Resultater kommer her

I dameklasserne vandt fra OK Syd Hanne i D65-74 og Silke D74-

I herreklasserne vandt Steffen i H35-44, Bjarne i H45-54, Karsten i H55-64 og Jørn i H65-74


SM-nat

OK-HTF har afviklet de sønderjyske mesterskaber i natløb, som foregik i Arrild Ferieby med Ove Brix Therkildsen som banelægger.


Det lykkedes OK Syd at tage 5 af de 8 medaljer - Helle, Hanne, Christian, Bjarne og Karsten.


Resultater

SM-nat 2022 - Følgende fra klubben vandt deres klasse.

Hanne, Christian, Bjarne og Karsten. På billedet mangler Helle som var taget hjem.


DM Ultralang

DM Ultralang blev i år afholdt i Kærgård klitplantage og Tranedal. På en flot dag med solskin og enkelte regnbyer var det et lille antal af OK Sydere der skulle ud og løbe lange baner i klitterne.

Det lykkedes klubben at få 4 medaljer med hjem, det er aldrig sket før i klubbens historie.

Der var to guldmedajler som blev vundet af Edit i Dame 80 og Ulla i Dame 35 og en sølv medalje til Helle i Dame 35 og en bronzemedajle til Hanne i Dame 65.


Stort tillykke til jer.

Medaljetagerne Edit, Hanne, Ulla og Helle


SM stafet i Frøslev

SM stafet blev afviklet i flot efterårsvejr, og banelæggerne Frede og Birger havde valgt en perfekt stævneplads ved ”stenen”. Alle havde en god oplevelse, også de, der løb stafet for første gang.


Medaljefordelingen blev:


Guld til OK Syd - Steffen Lemming, Pernille Rarup, Bjarne Johannsen  

Sølv til OK HTF - Søren Dall, Astrid Henningsen, Maja Alm

Bronze OK Syd - Malthe Johannsen, Jan Elsborg, Karsten Jøhnk


Divisionsmatch i Frederikshåb Plantage

Til årets sidste divisionsmatch i Frederikshåb Plantage havde OK Syd held til at samle 40 løbere.


Vejret var fantastisk med blå himmel og vindstille, formentlig årets sidste sensommerdag.
Vi startede med holdfoto i de nye løbebluser.


Da vi i den første match i foråret havde tabt til Fåborg med tre point, skulle vi slå Fåborg med mere end tre point, men vi slog dem med 40 point! OK Syd blev derfor nummer to sammenlagt.

Vi tabte som forventet til HTF.


Billeder fra divisionsmatchen      

Resultater o-track mm.

Næsten hele OK Syd holdet til divisionmatchen i Frederikshåb.


Guldmedalje til Edit

OK Syd havde 9 løbere med til Jysk-Fynsk mesterskab i Dollerup Bakker.

Løbet blev desværre ramt af kraftig regn og torden, og næsten ingen løbere kom rundt i tørvejr.

Edit Thomsen trodsede regnen og løb sig til en guldmedalje i D80.


Rigtig flot. Tillykke



To overraskende sejre til JFM i sprint

Jysk-fynsk mesterskab i sprint blev i år afviklet i Bogense på Nordfyn. En by med en gammel bykerne med mange små baggårde, der gør den rigtig fin til sprintløb.


Her havde OK Syd fire deltagere med.


Det blev til to guldmedaljer: Karsten blev jysk-fynsk mester i H60 og Hanne blev jysk-fynsk mester i D65. 

Stort tillykke.


Maria vandt klassen D10- i Langesø

Til divisionsmatchen i Langesø deltog Maria Klausen i sit første åbne løb. Hun deltog i klassen D10 som hun vandt.


Stort tillykke med det.


I alt deltog 31 OK Syd løbere, som alle gennemførte deres baner. Dagens indsats rakte til en 3. plads kun 3 point efter Faaborg OK. Vi har nu 4 matchpoint. De 3 point skulle vi gerne hente ved den næste divisionmatch 25. september i Frederikshåb plantage.

Så sæt kryds allerede nu ved den 25. september!


Se resultater mm. fra løbet


Svend Erik stopper som kasserer

Efter 35 år i klubben, de 23 år som klubbens kasserer, og cirka 18 år som Sydkredsens kasserer. Valgte Svend Erik i dag, på klubbens generalforsamling, at stoppe på posten
Men han fortsætter heldigvis ufortrødent som nyvalgt Revisor for den nye kasserer.

Større klubmand findes næppe.

Ok Syd skylder ham den allerstørste tak og anderkendelse.


Bente S. Christiansen overtager på posten som kasserer i OK Syd.


OK Syd

Brombjerg 49

6310 Broager

Tlf. 5171 8294

E-mail: formand [hos] oksyd.dk

Bankkonto, løbskonto og CVR nr.:

reg. nr. 8010   kontonr.  7302525

CVR nummer 2969 9933